Julebord
Kulminationen på alle årets kulinariske begivenheder er det store julebord, som også er et særligt samlingspunkt for familien, vennerne og kollegaerne.
Det overdådige julebord lokker med alskens lækkerier, og man må absolut smage på det hele: Fra alle de forskellige slags hjemmelavede sild og gravede, røgede og saltede fiskedelikatesser til de specielle julepølser, postejer, patéer, köttbuller, marinerede ribben og store skånske juleskinker… til et overflødighedshorn af julegodter og julekager til den søde tand.
Frem for alt er de mange forskellige fiskeretter en spændende oplevelse, men også den genuine stemning og den intense julehygge, som man møder overalt. Alle spisesteder med respekt for sig selv og traditionerne serverer det store skånske julebord.
Hvad enten du vælger en dejlig restaurant i byen, en lille hyggelig kroelleret gæstgiveri ude på landet, så kan du opleve den ægte skånske julestemning. Og du skal ikke blive overrasket, når svenskerne pludselig bryder ud i sang. Herovre er det nemlig tradition at synge viser, når man skåler i snapsen – hver gang.
Tips om nogle af Skånes bedste julebord:
Julbord på Vendel at Sturehof, Malmö
www.vendelsrestauranger.se
Östarps Stora Julbord, Sjöbo
www.ostarpsgastis.se
Julbord på Restaurang Gastro, Helsingborg
www.gastro.nu
Julbord på Årstiderna i Kockska huset, Malmö
www.arstiderna.se
Julbord på Johan P, Malmö
www.johanp.nu
Julbord på S:t Markus Vinkällare, Malmö
www.malmborgen.nu/sanktmarkus
Julbord på Skeppsbron 2, Malmö
www.skeppsbron2.com
Posted at tir, 11/16/2010 - 17:35






