Juleshopping
Malmö har det meste og er overdådigt pyntet til jul. Den lange gågade med de store kædebutikker og varehuse strækker sig fra Stortorget med forskellige afstikkere til eksklusive forretningsstrøg og det hyggelige Lilla Torg via Gustav Adolfs Torg og helt ned til det unge, trendy Davidshallsområde, som også har masser af secondhand butikker.
I Helsingborg er der også smukt pyntet op til jul, og du lander midt i centrum, når du stiger af færgen. Byen er overskuelig at handle i, da gågaden går henholdsvis til venstre og til højre ved det enorme juletræ på Stortorget.
Endnu mere provinsiel skånsk julestemning finder du i Kristianstad, Ystad, Lund og de andre mindre skånske byer. Og vil du opleve ægte, gammeldags skånsk julestemning og købe håndlavede julegaver og kunsthåndværk, så er der en masse dejlige julemarkeder samt søde små gårdbutikker ude på landet med hjemmelavede delikatesser og anden husflid.
Posted at tir, 11/16/2010 - 16:38






